Grundlaget for TeamFaulkner, starter vel helt tilbage til sidst i 2002, hvor Carl, Claus, Thomas og Asbjørn var stoppet med roning på landsholdsniveau og havde lyst til at genfinde det sjove ved sporten. Vi ville træne en tilpas mængde og havde Henley Royal Regatta i England, som sæsonen absolutte mål.

Samtidigt inde i Danmarks Rocenter blev der dannet en firer uden styrmand med bl.a. Gunnar som medlem. Denne firer skulle til VM og i sidste ende også gerne opnå OL deltagelse.
Vi kaldte os for "vi nakker jer", da vores erklærede mål var at slå alle andre hold vi mødte. Navnet blev til i en lidt beruset tilstand, men hang ved og udgjorde vores motto helt til 2005.

Til de første regattaer i 2003 skulle vi møde denne firer, samt en anden firer også fra rocenteret. Til begge regattaer blev landsholdet noget overraskende klart slået af os.

De to landsholdsfirere blev sat sammen til en otter, da man mente at der her var bedre muligheder for en god placering.

Båden stilles til den første rotur sammen i foråret 2003.

Succesoplevelser

I juli måned 2003 havde vi en travl, men meget spændende tid. Det startede med deltagelse i Amsterdam Regattaen, hvor der blev roet pænt stærkt. Vi var 2 sekunder fra banerekorden og vandt meget overlegent begge dage. Det blev derfor besluttet at vi kunne komme til World Cup i  Luzern, Schweiz to uger senere.
Men inden Luzern, var der lige sæsonens erklærede mål: Henley Royal Regatta! Vi var fuld af selvtillid og motivation. Alt gik perfekt og langt over forventning.
I Henley nåede vi dog kun til semifinalen, hvor vi blev slået af et Canadisk hold.
Der var dog ikke tid til at ærgre sig, da der var under en uge til World Cuppen. Her skulle vi virkelig finde ud af hvor stærke vi nu var i forhold til andre lande.
Det var nogle rigtig gode løb som endte med en 9. plads i et meget tæt felt.
Resultatet overraskede landstræneren og sportschefen så meget, at der prompte faldt en VM udtagelse.
Til VM året inden OL, skal alle hold kvalificere sig til netop OL. De første 11 pladser får en billet.

Vi endte i B-finalen placering 7 – 12. Det vil sige der var mulighed for OL kvalificering hvis bare vi ikke blev sidst i denne B-finale.

Desværre blev løbet et meget tæt løb. Alle seks både indenfor 2 sekunder og forskellen mellem 5. og 6. pladsen var sølle 11/100 sekund. Og gæt hvem der blev nr. 6?! Rigtigt, os - Asbjørn, Thomas, Claus og Carl.

Vinakkerjer-holdet under VM i Milano 2003

Sidste chance for at nå OL

Skuffelsen havde næsten lagt sig og en ny sæson skulle til at starte. Alle roere fra klubfireren, samt flere fra otteren blev nu forenet med henblik på at skabe den absolut stærkeste gruppe af roere i Danmark, for at få en af de sidste to resterende pladser til OL i firer uden styrmand.

Der skulle laves en firer samt en toer, som skulle fungere som reservebåd. Fireren blev valgt og endte med at blive den samme som året før. Altså Claus, Thomas, Carl og Asbjørn. Toeren blev Morten og Gunnar.

Træningen op mod denne udtagelsesregatta var intensiv og alle havde fri fra arbejde og  skole og i flere måneder for at hellige sig træningen.
Både toeren og fireren ville få chancen og der var de samme kriterier: vær blandt de to bedste både i finalen eller gå hjem og hold sommerferie!

Begge både blev nummer tre i finalen og var derfor naturligvis utroligt skuffede. Holdene havde i løbet af sæsonen klart vist niveau til OL og havde slået flere af de hold der var blevet udtaget året inden. Så ingen OL i denne omgang.

Undgår fiasko

For at sæsonen ikke skulle gå hen og blive en total fiasko, blev der besluttet at man kunne lave en firer med styrmand og en toer med styrmand i stedet og sende os til VM for ikke olympiske bådtyper.

Her fik toeren med Morten og Gunnar en bronzemedalje mens fireren blev nummer 9.

Gunnar, Morten og styrmanden Jakob med deres bronzemedaljer.

Rutschetur

Top:

Sæsonen 2005 var fantastisk!! Der blev rokeret rundt på mandskabet, og 4’eren bestod nu af Gunnar, Morten, Thomas og Carl. Det endelig mål var stadig en medalje til OL i 2008. Det blev til sølv og bronce til de 2 worldcups vi stillede op i, og  en 4 plads til VM. Vi var naturligvis skuffede over ikke at få medalje til VM, men set i bakspejlet er en 4. plads en god placering. 

På vej ned:

2006 blev et hårdt år, hvor vi var plaget af en del skader. Fustrationerne steg og resultaterne udeblev. Der måtte radikale ændringer til for at finde farten i båden igen. Vi valgte ikke at gå efter at komme til VM, da vi mente vi ville få mere ud af at få samlet trådene og få startet på en frisk. Vi fik nyt blod i gruppen i vinteren 2006/2007, bestående af Kristian Østergaard, Jesper Lindemann og Anders Moustgaard. 

På vej op igen:

I foråret 2007 blev det besluttet at 4’eren foreløbigt skulle bestå af Thomas, Carl, Morten og Anders. Kristian og Jesper skulle ro 2x. Vi havde trænet meget lange programmer hele vinteren og kunne derfor undgå skader. Vi har trænet kontinuerligt, og vi løfter os uge for uge. Senest deltog vi i Hügel Regatta i Esssen, hvor vi fik bronze om lørdagen og sølv om søndagen, alt i alt et fint resultat 

Fremtiden:

Sæsonen er godt i gang. Vi er tæt på OL så konkurrencen er skærpet. Målet er i første omgang en OL udtagelse til VM i 2007. Det endelige mål er stadig en medalje til OL 2008. Troen er for alvor tilbage! Alle arbejder og yder max og moralen er høj!

Mandskabet som det så ud ved forårstræningslejrene i Portugal 2007