Om os Kaproninger Nyheder Profiler
 
Links Sponsorer Billeder Kontakt os Pressen
 
Alle nyheder
Kaproning
Pressen
 
Hügel Regatta i Esssen
Indskrevet: 21/5, 2007

Som det ses på billedet var det en weekend med gode tætte løb hvor vi formåede at gøre en rigtig god figur og præge løbene både lørdag og søndag. Det er os der ligger længst væk i det bitre spurtopgør med tyskere, polakker og irere.

Lørdagens løb foregik i strid modvind. Baldeney See i Essen er en stor sø så der var godt med bølger, men til gengæld heller ikke nogen banefordel for nogen af holdene. Vi lagde fra land i starten som vi har øvet os på derhjemme og fik relativt hurtigt en længde på hele feltet. Der var overskud i båden og vi tænkte på det tidspunkt at vi kunne trække fra over resten af banen. Vi brugte åbenbart flere kræfter de første 1000 meter end vi var klar over. For da Irerne begyndte at nærme sig havde vi ikke nok at svare igen med og på målstregen måtte vi også se os overspurtet af et tysk hold. Dagens resultat blev en 3 plads 4 sek efter vinderne og knap 1 sek efter nummer 2.

Søndagens løb foregik i medvind. Slovenerne og tyskerne stillede med nogle hold som på parpiret ville være nogle seje nødder at knække. Tyskerne med deres to bedste toere kombineret i en firer og slovenerne som blev nummer 5 til VM sidste år. Det var også de to hold sammen med Irerne som vi battlede med ned over banen. Vi kunne ikke slå det samme store hul til feltet som vi gjorde lørdag men til gengæld disponerede vi løbet bedre og formåede at holde hovedet koldt i et rigtigt herreræs hvor fire firere lå side om side hele løbet. Det var igen Irerne der vandt 2 sek før os med tyskerne lige i hælene og det slovenske hold som nummer fire.

Regattaen var en rigtig god start på sæsonnen for os. Vi havde nogle fede løb og nogle resultater vi kan være tilfredse med. De næste par uger skal bruges til at finde et par sekunder mere så vi kan nakke Irerne til den kommende world cup i Østrig.