World Cuppen i München endte med 800 meters ret god roning, når vi vælger at se på det fra den positive side. Hvis vi havde kunnet fortsætte resten af de 2000 meter, ville vi i hvert fald være tæt på niveauet fra sidste år.

Men... efter disse 800 meter blev Carls astma udløst - formentlig af en kombination af pollen og fugtig luft. Så resten af vejen mod mål var nærmest en kamp for at komme over målstregen inden vi gik helt i stå.
Da vi kom ind fra løbet, gik turen til stævnelægen som fastslog, at Carls vejrtræningsproblemer var for alvorlige til at fortsætte. Surt show!!
De næste to dage gik så med at reflektere lidt over situationen og prøve at få det bedste ud af det hele. Vi roede et par små steady-state-ture hvor vi byttede lidt pladser, hvilket faktisk viste sig at være ret godt. Så det beholder vi i hvert fald nogen tid endnu.
Dernæst besluttede vi at afmelde til næste World Cup, som foregår i Poznan, for at få et godt langt træningsforløb forhåbentlig uden afbræk. For så skulle vi meget gerne være flyvende igen til Luzern.